Det korsfæstede menneske

Det korsfæstede menneske. Enkelt, men alligevel udtryksfuldt. Måske fordi vi kender figuren i forvejen. Vi kender fortællingen. Det er måske derfor, at Astrid Noacks egetræskrucifiks "Det korsfæstede menneske" skiller sig ud her i munkenes gamle sovesal i Løgumkloster Kirke, som jeg kom forbi lørdag.
Figuren viser ikke en ophøjet, guddommelig frelser. Det er heller ikke en lidende figur, der dør for vore synder. Der er ingen tornekrone og intet blod, der løber ud af sår på kroppen. Jesus vrider sig ikke i smerte eller er fortabt i sorg. Her er han ikke skabt til at skræmme og fylde troende med gru.
Nej, denne Jesus er rank. Han er nøgen og blottet, men fyldt med værdighed. Det er et korsfæstet menneske. Kroppen er korsfæstet, men ikke sindet eller tanken. Derfor er det et stærkt og sejrende menneske vi ser. Et menneske, levende i ånd. Et Jesus-billede jeg foretrækker.
Billedet er endda skabt af en ikke-troende. Da Astrid Noacks lille søn døde af mæslinger i 1923, kun halvandet år gammel, mistede hun nemlig troen. Og når man er ikke-troende, hvordan løser man så opgaven med at skabe et krucifiks. Det gør man ved at tage udgangspunkt i det menneskelige frem for det religiøse. Det er lykkedes godt, synes jeg.
Det var oprindeligt Københavns biskop, der bestilte værket. Han ville opstille et vejkrucifiks i Sønderjylland til minde om de soldater, der faldt i kamp d. 9. april 1940. Astrid Noack afslog dog at tildække ham med et lændeklæde.
Enden på det hele blev, at biskoppen forkastede værket og planen om krucifikset blev opgivet. I stedet solgte Astrid Noack værket til en svensk kunstsamler og først i 1965 kom værket tilbage, hvor det var tiltænkt. Det endte i Løgumkloster Kirke, takket være en donation fra Statens Kunstfond - og nok også fordi landets første kulturminister, Julius Bomholt, foreslog det.

Astrid Noack, krucifiks, ”Det korsfæstede menneske”, udført 1943-45, egetræ, 120 x 180 cm.

 

 

Tags: 
Kategori: