Giotto di Bondone, verdens første rigtige kunstmaler..

Det er ikke uden grund, at den italienske maler Giotto di Bondone optræder som den første af samtidige malere i det første kunsthistoriske  skrift ”Levnedsbeskrivelser af de mest berømte italienske arkitekter, malere og billedhuggere” af Giorgio Vasari fra 1550.

Han var nemlig den første til at bringe maleriet ind i en ny dimension som et kunstnerisk billedværk og ikke kun et håndværk. Da Giotto di Bondone i 1304 malede fresken Begrædelsen var maleriet udelukkende et håndværk, der hovedsageligt blev anvendt til at lave vægmalerier i kirkerne med henblik på pædagogisk indføring af af Bibelens fortællinger  for befolkninge, der på den tid overvejende var analfabeter. Opgaverne omfattede også andagtbilleder til højstående borgere,men generelt var der bestemte regler for, hvordan bestemte personer fra Bibelen skulle fremstilles og med hvilke karaktertræk. Kompositionen i billedet fulgte det såkaldte ”betydningsperspektiv”, hvor de vigtigste elementer(personer) blve fremstillet i stor størrelse og mindre vigtige i mindre størrelse. Den naturalistiske fremstilling, der svarede til synsindtrykke t fandtes ikke rigtigt på dette tidspunkt.

Det er derfor opgaven med Begrædelsen for et privatkapel for Signore Enrico Scrovegni i Padova er lidt epokegørende. Giotto åbenbarede nemlig en ny realisme, der omfattede såvel mennesket, rummet og landskabet. I værket bliver figurerne således ikke længere ritualiseret og typegjort efter den traditionelle opfattelse, men fremstillet som følende, lidende  væsener, ligesom den sædvanlige baggrund i ophøjet guld er blevet erstattet af et landskab. Ved at forgrund og baggrund bliver adskilt opstår dybde og fladen bliver til et rum.

Selve billedet

Billedværket er en del af serie fra Scener fra Marias og Kristi Liv, der blev lavet som en fresko til Capella Scrovegni(Arena kapellet) i Padova. I modsætning til den traditionelle stil blev figurerne her anbragt på jorden og den traditionelle guldgrund blev erstattet med et landskab. Billedet viser oprigtig sorg – Johannes rækker i fortvivlelse armene i vejret, mens Maria en sidste gang omfavner sin døde søn. Hos de to kvinder, hvis ansigter er tildækkede fornemmer man også sorgen i deres kropsholdning og selv hos engleskaren ser man deres hændervridende klagen – de er fortsat en del af middelalderlige ikonografi, men de er gjort menneskelige. Den begyndende perspektivistiske indstilling til billedkunsten, figurernes kropslighed og de individuelle  udtryk var grundlaget for den videre udvikling i renæssancen.

Elev af Cimbaue

Som maler var han således nyskabende og regnes som forløber for renæssancen idet han brød med den meget bundne byzantinske malestil. Det gav ham allerede i hans egen levetid mange beundrere, heriblandt kongen af Napoli, Dante Alighieri og Boccaccio.

Giotto di Bondone(1267-1337) blev født i en fattig bondefamilie i nærheden af Firenze, og som barn passede han får. Ifølge legenden skulle han have malet på klipper med kridt, da kunstneren Cimabue kom forbi. En tegning af et får var livagtig og perfekt, og derfor foreslog Cimabue Giottos far, at sønnen skulle komme med ham som lærling. Også mens han var lærling, viste Giotto store evner til at lave livagtige afbildninger af f.eks. fluer.

Der er bevaret flere værker af Giotto. Blandt de mest kendte er hans serie af billeder over Frans af Assisis liv i den øverste kirke i San Francesco. Der hersker dog en vis usikkerhed om, hvor vidt Giotto faktisk er ophavsmand til serien. Et andet eksempel er Korsfæstelsen i Santa Maria Novella i Firenze.

Hans mesterværk er loftsdekorationen i Capella degli Scrovegni i Padua(herunder Begrædelsen), som han færdiggjorde omkring 1305. Der er 100 større scenarier, der viser Jomfru Marias liv og Kristi lidelseshistorie. Malestilen var direkte inspiration for Michelangelos loftsmalerier i det Sixtinske Kapel ca. 200 år senere. I det hele taget var renæssancens malere meget betaget af kraften i Giottos fremstilling af lidelseshistorien.

Omkring 1320 vendte Giotto tilbage til Firenze, hvor han til Basilica di Santa Croce malede freskoer og altermalerier. Freskoerne er med tiden dog blevet blevet stærkt beskadiget.

Statue forestillende Giotto, Firenze ved siden af Galleria degli Uffizi.

Kategori: