Jomfru Maria som motiv i billedkunsten

Med julens komme har vi Jesu fødsel tæt på og dermed også Jomfru Maria, der har spillet en stor rolle som motiv i billedkunsten helt frem til nu.

Jomfru Maria har været fast afbilledet i såvel den ortodokse som i den romersk-katolske kirke, hvor hun især er afbilledet sammen med Jesusbarnet. I den ortodokse kirke er motivet især anvendt på ikoner, hvor der forekommer en række faste motiver af Maria alene, med Jesusbarnet eller i andre sammenhænge. I den romersk-katolske kirke er Jomfru Maria en del af motiverne omkring korsfæstelsesbillederne og med den nedtagne Jesus. I danske kirker vil man kunne se Jomfru Maria på kalkmalerier og altertavler, ofte bærende på Jesusbarnet.

Flere typer afbildninger

Jomfru Maria indgår oftest i motiver som fødslen, bebudelsen, den hellige familie og såkaldt pietà (hvor hun sidder med den døde Jesus i sit skød). Dog har adskillige kunstnere siden slutningen af 1800-tallet foretaget alternative fortolkninger i forhold til de traditionelle afbildninger af Jomfru Maria - eller Madonna. 

Vi har f.eks. den nøgne Madonna, der kan være tolket og formidlet på andre måder end den religiøse. Et af Edward Munchs hovedværker er netop Madonna, der lidt provokerende bryder med forestillingen om Jomfru Maria som en dydig kvinde, måske som et datidens indspark i forestillingen om kvinderoller, seksualitet, og ikke mindst: kunstnerens eget mildest talt ambivalente forhold til kvinder. På billedet fra 1895 er Madonna helt afklædt og har udslået hår. Hun er malet i en sensuel og ekspressionistisk stil. Baggrundsfarverne er udflydende, og Marias lysende glorie er malet i en stærk rød farve.

Vi har været vant til at se Madonna være malet med en himmelblå kappe og et nedadvendt blik, der skal tjene til at vise hendes ydmyghed. Andre steder er hun ikke så ydmyg - som f.eks. gennem værket "Mutter und Kind". Det er en kridttegning fra 1908, udført af den østrigske maler Egon Schiele, hvor en ildrød, nærmest dæmonisk Madonna har vendt et udfordrende blik ud mod beskueren. Hendes lidt mystiske fremtræden modsvares af Jesusbarnets engel-lignende uskyldighed. En anden tematik der ikke har undgået kunstnernes kritiske opmærksomhed er jomfrufødslen som religiøst dogme. Francis Picabia Sainte Vierge (Hellige Jomfru), skabte således i 1920 en blækklat på et hvidt stykke papir som en ironisk kommentar på Marias ubesmittede undfangelse - udstillet på Musée National d'Art Moderne, Paris.

Jesus får endefuld

Samtidig kan man i kunsten også opleve den ukærlige moder. Hun har jo traditionelt været den kærlige og hengivne moder. Men i 1926 malede Max Ernst "La Vierge corrigeant l'Enfant Jésus devant trois témoins", et billede, hvor hun giver det nøgne Jesusbarn en ordentlig endefuld. Da jeg første gang så billedet for en del år siden på Ludwigs Museum i Køln må jeg indrømme, at jeg blev lidt overrasket, for den vinkel havde jeg ikke før set på et Jomfru Maria-motiv. Men omvendt tænkte jeg: gad vide om Jesus ikke på et tidspunkt som barn havde været så urimelig og umulig, at det havde udløst en endefuld? Lidt humoristisk ihvertfald.

Og hvordan Jomfru Maria i underbevidstheden, set gennem surrealismens briller? Det åbenbares via den spanske kunstner Salvador Dali, som i 1949 malede "La Madonna de Port Lligat", et billede af Jomfru Maria, hvor hun indgår i et surrealistisk drømmescenarium– dog med en vis geometrisk orden. Det var Dalis kone Gala, der sad model til billedet, der blev lavet i flere versioner. Det første hænger permanent på Haggerty Museum of Art at Marquette University in Milwaukee, Wisconsin.

 Den ammende Madonna 

I afbildninger af Madonna og Jesusbarnet er Jesus oftest blevet gengivet som et selvberoende og voksent barn. At Madonna står og ammer Jesus (endda med blottet barm) er derfor et sjældent syn. Motivet, som man kalder Maria lactans (den ammende Maria), stammer egentlig helt tilbage fra antikke afbildninger af gudinden Isis med gudebarnet Horus (Isis lactans), som var en væsentlig konkurrent til Maria/Jesus i begyndelsen af kirkehistorien (indtil al ikke-kristen kult blev forbudt i 391). De ældste, kristne afbildninger af motivet er fra 2.-3. årh. i Rom, men det er i renæssancen, at motivet for alvor spredes.  Et af de mest berømte billeder af den ammende Madonan er dog nok Leonardo da Vinci´s billede fra begyndelsen af 1490èrne, der i dag er udstillet i Skt. Petersburg.

Jomfru Maria er normalt ikke forbundet med grotesk gru og rædsel. Men på Lever Plaza i New York finder man "Virgin Mother", en kæmpe statue af en zombielignende gravid kvinde med delvis gennemskåret krop som et slags anatomisk studie. Det er den kontroversielle engelske kunstner Damien Hirst står bag denne uhyggelige fortolkning, som er ca. 100 meter høj og blev opført i 2005.

Yndlingsmotiver

Mit yndlingsmotiv af Maria og Jesusbarnet er udført i 1899 af den fantastiske franske neo-klassisist William-Adolphe Bouguereau – et utroligt smukt billede der er brugt som åbningsbillede til denne artikel.. Bouguereau var selv stærkt troende katolik, medvirkende hertil var givetvis tabet af hans kone og hele fire af fem børn.

Jeg er også vild med værket The Aldobrandini Madonna, udført 1509–1510, olie på træ af den italienske renæssancemaler Raphael. Billedet viser Jomfru Maria, jesusbarnet og Johannes Døberen som barn - og lige præcis denne trio gik ofte igen hos Raphael. Billedet kan ses på National Gallery i London.

Kilder: Kristeligt Dagblad, Den Store Danske m. fl.

 

Et af Edward Munchs hovedværker, "Madonna" fra 1895

The Madonna Litta, 1491-1495, Leonardo da Vinci

 

I 1926 malede Max Ernst "La Vierge corrigeant l'Enfant Jésus devant trois témoins"

"Virgin Morther", Damien Hirst, 2005

"La Madonna de Port Lligat", Salvadaor Dali, 1949

The Aldobrandini Madonna, 1509–1510, olie på træ, Raphael. National Gallery, London.

 

Tags: 
Kategori: